Det var Nicklas Bendtner, der stod bag et voldsangreb på en hotelgæst på Hotel Marienlyst i Helsingør efter landsholdets sejr over Sverige i fredags. Det fortæller offeret - den 31-årige Jesper Jensen til Ekstra Bladet.

Sammen med sin kæreste og svigerfamilie tilbragte han fredag aften og nat på hotel Marienlyst, der også er kendt som landsholdets base ved landskampe.

Men den hyggelige aften fik en knap så hyggelig ende, da landsholdet returnerede til hotellet efter kampen. Det skriver Ekstra Bladet.

Til avisen fortæller Jesper Jensen, at landsholdsspillerne fik godt med sprut indenbords, da de fejrede sejren i kasinoets bar. Og efterfølgende gik det angiveligt helt galt.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Et kvarter efter, at han havde lagt sig hørte han et bulder fra gangen, da nogen gik rundt og bankede på alle dørene. Da Jesper Jensen åbnede døren første gang, opdagede han, at det var landsholdspilleren Daniel Agger og et par groupier, der stod bag larmen.

- Jeg fortalte ham, at jeg ville have ro, siger Jesper Jensen til til Ekstra Bladet og indrømmer, at han på det tidspunkt var noget ophidset og truede Agger med en røvfuld, hvis ikke han stoppede sit foretagende.

LÆS OGSÅ:

Kort efter atter bankede det atter på Jesper Jensens dør, og denne gang, var det landsholdsstjerne Nicklas Bendtner, der ifølge Jesper Jensen, stod i døren. Og den episode endte, hvis man tror på offeret, i en regulært overfald.Først i form af et spark i brystet og - da Jesper Jensen lå ned - et efterfølgende spark i maven.

Derefter forlod Bendter værelset. Jesper Jensen var så rasende, at han kort efter gik på jagt efter Bendtner med en læderbælte i hånden.

Jesper Jensen måtte efterfølgende have behandling på hospitalet - blandt andet fordi han selv i raseri i kampens hede smadrede sin hånd ind i en væg.

Han anmeldte desuden episoden til Nordsjællands Politi, som dog tirsdag meddelte, at man ikke havde fundet anledning til at rejse sigtelse i sagen.

KENDER DU JESPER JENSEN ELLER VED DU NOGET OM SAGEN - TIP B.T. HER

HVAD MENER DU? BØR SAGEN - HVIS JESPER JENSENS FORKLARING HOLDER STIK - FÅ KONSEKVENSER FOR BENDTNER?