Nu er Biden klar: Vil fortælle sin egen version af valg-exit
Han trak sig for to år siden som demokratisk præsidentkandidat.

Han trak sig for to år siden som demokratisk præsidentkandidat.

Joe Biden vil nu give sin egen version af de omstændigheder, der førte til, at han for lige omkring to år siden pludselig trak sig som præsidentkandidat.
Det sker i selvbiografien 'Promise Me, America'.
Ifølge forlaget Little, Brown vil han »for første gang afsløre den dybt pinefulde kalkule bag beslutningen om at trække sig fra præsidentvalget i sommeren 2024 og sætte partiet og landet før sine personlige ambitioner«. Det skriver Deadline.
At Joe Biden endte med at trække sig fra valgkampen, skete efter en katastrofal optræden i den første tv-duel mod modkandidaten Donald Trump.
Her snublede den dengang siddende præsident over ordene, han mumlede, og mistede fokus flere gange.
Efterfølgende skrev medier om, hvordan det skulle have udløst panik i det demokratiske parti.
Det kom også frem, at baglandet skulle have presset Joe Biden til at trække sig, hvilket altså skete sidst i juli 2024.
Joe Biden har selv sat ord på den kommende selvbiografi i en video på sociale medier, hvor han siger, at den handler om »de beslutninger, jeg tog, og hvorfor jeg tog dem«.
Og han siger, at det var hans eget valg at forlade præsidentvalgkampen.
»Det handler om, hvorfor jeg valgte at stille op som præsident, og hvorfor jeg valgte at træde til side,« lyder det.
I stedet endte Kamala Harris med at repræsentere det demokratiske parti ved valget ved få måneder senere i november2024, men hun tabte til Donald Trump.
'Promise Me, America' udkommer 17. november.