Fem personer er blevet sigtet for hvidvask og medvirken til hvidvask af mere end 70 millioner kroner.

De mistænkte er blevet anholdt tirsdag morgen, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

To af de anholdte fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. En mand fremstilles desuden in absentia – altså uden at være til stede.

»Vi har med dagens aktion ramt hele kæden i netværket, det gælder både kunder og hvidvaskere med relation til bandemiljøet,« siger Lasse Brogaard, Politikommissær hos NSK.

Efterforskningen er sket i tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen, og det er den første anholdelsesaktion, der udspringer af det nationale 'Al Capone'-samarbejde, der som led i en bandepakke blev vedtaget af Folketinget i 2024.

Opdateres …