Nordsjællands Politi har tiltalt 60-årig kvinde fra podcasten "Kvinden med den tunge kuffert" for bedrageri.

Flere gange har en 60-årig kvinde boet på klostre og refugier rundt omkring i Danmark, men inden regningen skulle betales, er kvinden stukket af.

Det fremgår ifølge politiet af anklageskriftet mod den norske kvinde.

Fredag oplyser Nordsjællands Politi på Twitter, at der er rejst tiltale for 22 forhold af bedrageri mod kvinden.

Hun er kendt som hovedpersonen i podcasten "Kvinden med den tunge kuffert", som Politiken og podcastproducenten Third Ear står bag.

Desuden er hun tiltalt for tyveri af blandt andet et kobberstik samt at have lånt penge af personer, selv om hun ikke havde evne eller vilje til at betale pengene tilbage.

Nordmanden har siddet varetægtsfængslet i sagen siden 30. juli, og sagen behandles i Retten i Lyngby i midten af december.

Opdateres...

/ritzau/