Opdateret: Nordjyllands Politi oplyser på Twitter lørdag eftermiddag, at den 78-årige kvinde er fundet. Hun er desuden i god behold.

78-årige Connie er ikke set siden fredag aften, da hun fik fra sin adresse i Dorf.

Nu efterlyser Nordjyllands Politi hende.

Hun beskrives som 160-170 centimeter høj, almindelig af bygning og med gråt, mellemlangt og kruset hår.

Connie er ifølge politiet formentlig iført grå eller sølvfarvede gamacher, en langærmet skjortebluse samt sorte sko med hvid sål.

Nordjyllands Politi beder borgerne i lokaområdet om hjælp i forbindelse med eftersøgningen.

De appelerer til, at borgerne kigger efter i udehuse, garager, haver og lignende.

Har man set Connie, eller har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.