En otteårig pige faldt onsdag eftermiddag ud af forlystelsen Polyppen i Bakken nord for København.

Det skriver Presse-fotos.dk, ligesom at Nordsjællands Politi bekræfter hændelsen over for Ritzau.

»Hun er uden for livsfare, men hun er fortsat indlagt til observation. Hun har pådraget sig behandlingskrævende skader,« siger vagtchef ved politikredsen Christian Illum.

»Forlystelsen er lukket, indtil undersøgelser kan fastslå, hvorfor hun faldt ud,« tilføjer vagtchefen.

B.T. forsøger at få en kommentar fra forlystelsesparken.