Politiet har fundet 325 kilo kokain i en container, som blev leveret til et firma i Hedehusene.

Ni personer er blevet anholdt i sagen.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Dansk politi fik tip fra toldere i Tyskland, som i Bremerhaven afslørede den store last kokain i containeren, der oprindeligt kom fra Brasilien.

Derefter blev containeren sejlet til frihavnen i København, oplyser specialgruppen Særlig Efterforskning Øst i en pressemeddelelse.

Myndighederne sikrede sig kokainen og fulgte diskret med, da containeren blev bragt til firmaet i Hedehusene.

De ni blev anholdt, da flere af dem forsøgte at skaffe sig adgang til containeren.

I pressemeddelelsen understreger politiet, at firmaet i Hedehusene på intet tidspunkt var bekendt med kokainen.

Opdateres...