En narkohandler med klare forbindelser til rockergruppen Satudarah er blandt de tre personer, der er fængslet for drabet på radioværten Nedim Yasar.

Fredag blev tre mænd i alderen 22, 24 og 25 fremstillet i et lukket grundlovsforhør i Københavns Byret. De er sigtet for drabet på radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasar.

To af de tre sigtede har en broget fortid med vold og narkotika - og tydelig forbindelse til rockergruppen Satudarah.

Nedim Yasar blev skudt på Hejrevej 19. november efter at have forladt en bogreceptionen for den selvbiografiske bog 'Rødder'.

En 22-årig mand, der er sigtet for drab på radioværten Nedim Yasar, har forbindelser til Satudarah og en fortid som pusher.
En 22-årig mand, der er sigtet for drab på radioværten Nedim Yasar, har forbindelser til Satudarah og en fortid som pusher.
Vis mere

De tre anholdte er sigtet for sammen at være kørt til gerningsstedet i Københavns Nordvest-kvarter. Herefter mener politiet, at deres bil standsede i krydset Vibevej og Glentevej, hvorefter en af dem kortvarigt forlod bilen, gik over til Nedim Yasars bil på Hejrevej og dræbte ham med to skud i hovedet, inden de alle tre flygtede i bilen.

Ifølge sigtelsen har de kort inden drabet befundet sig på Cirkle K-tankstationen på Gammel Køge Landevej 686 i Brøndby Strand med en pistol og ammunition.

Ifølge B.T.s oplysninger har mindst to af de sigtede tilknytning til rockerklubben Satudarah.

Den yngste af de tre anholdte blev i 2017 anholdt med næsten 200 gram hash i sin bil. Under en ransagning af hans lejlighed i København fandt politiet op mod 40 gram kokain, der blev opbevaret på bopælen. Han havde også et større pengebeløb, som politiet mente stammede fra handlen med euforiserende stoffer.

ARKIVFOTO 20110904 af bandegrupperingen Satudarah- - RB PLUS De fleste forlader banderne inden fem år- - Se RB KRIMINAL 13.00. Forestillingen om, at bande- og rockerlivet er et broderskab for livet, er en myte, viser nye tal fra Justitsministeriet.De fleste skrider inden for få år.. (Foto: ROBERT VOS/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO 20110904 af bandegrupperingen Satudarah- - RB PLUS De fleste forlader banderne inden fem år- - Se RB KRIMINAL 13.00. Forestillingen om, at bande- og rockerlivet er et broderskab for livet, er en myte, viser nye tal fra Justitsministeriet.De fleste skrider inden for få år.. (Foto: ROBERT VOS/Scanpix 2017) Foto: ROBERT VOS
Vis mere

Under et grundlovsforhør forklarede han, at han solgte stofferne for at kunne finansiere sit eget misbrug.

Den 22-årige har flere synlige tatoveringer med tallene '1923'.

Tallene er ifølge B.T.s oplysninger en henvisning til bogstaverne med nummer 19 og 23 i alfabetet, S og W. De er en forkortelse for 'Satudarah MC West Area'.

En anden af de sigtede i sagen - den 24-årige mand - har en fortid som slagsbror i det københavnske natteliv.

I 2014 blev han anholdt i det københavnske natteliv i forbindelse med et værtshusslagsmål. Han blev varetægtsfængslet i 13 dage for at have slået en anden mand syv gange, så han pådrog sig tandskade.

Også han har tallene 1923 tatoveret.

I forbindelse med anholdelserne af de tre mænd foretog politiet ransagninger af en række adresser i Københavnsområdet og i Nordsjælland. Satudarahs klubhus i Ganløse var genstand for en omfattende ransagning, hvor der blandt andet blev gravet i haven og foretaget undersøgelser med hunde.

Svært bevæbnede politifolk bevogtede de anholdte, da tre unge mænd fredag formiddag blev fremstillet i retten.

Den tidligere bandeleder og radiovært, 31-årige Nedim Yasar, blev skudt på Hejrevej mandag aften d. 20. november 2018. Politiet på Hejrevej tirsdag formiddag. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix 2018
Den tidligere bandeleder og radiovært, 31-årige Nedim Yasar, blev skudt på Hejrevej mandag aften d. 20. november 2018. Politiet på Hejrevej tirsdag formiddag. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix 2018 Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Efter at have haft mulighed for at snakke i enrum med deres beskikkede forsvarere, meddelte de tre anholdte deres stillingtagen til de alvorlige sigtelser.

Alle tre nægter sig skyldige i både drab og våbenbesiddelse. Ingen af de tre ønskede at udtale sig i retten. Alle tre har etnisk danske navne.

Anholdelsen af den 22-årige blev først holdt hemmelig af politiet.

De tre mænd blev alle anholdt torsdag formiddag. Torsdag fortalte politiet kun, at to mænd på 24 og 25 var anholdt, og først fredag morgen fortalte politiet om anholdelsen af den 22-årige.