Ikke alene har værtshuset åbent, når man for længst burde være gået hjem i seng, men også fordi man kun kan komme ind ved at ringe på døren og blive lukket ind af en dørmand.
På almindelige ugedage møder man nattens stille stamgæster, men i weekenden er her masser af højtråbende gæster og vildfarne dartpile i luften.
- Vi er vant til, at der er ballade hver weekend, så vi er holdt op med at lægge mærke til det. Det går altid livligt for, når vi møder for at lukke op lidt i 7 lørdag morgen, siger en forretningsdrivende, der er nabo til cafeen.
Stedet er både elsket og hadet af sine brugere.Her er et udpluk fra hjemmesiden Yelp
Maria G. fra København:
Stedet er skummelt. Punktum. Der kommer nogle meget specielle mennesker, og man kan risikere at få stjålet enten taske eller sko. Men på en eller anden måde er stedet også dejlig befriende. Det er så uformelt som noget kan blive, man kan være så æskestiv uden nogen kigger skævt på en, og de fleste derinde kan ikke engang huske det dagen efter. Det er beskidt, smusket, og en smule ulækkert.
Jakob M., København N. skriver:
Man ved i hvert fald, hvad klokken er slået, når man tager på Louises og drikker sig endnu mere stiv, end man var i forvejen. Kim Larsen kom her i gamle dage, og Louises er da også mere berygtet end berømt.
Der kan sagtens opstå tumult på Louises, og du bliver da også først lukket ind, når du har ringet på døren. Du møder det absolut mest brogede klientel på Louises, hvor intellektuelle akademikere rafler med forstads tøser og hærdebrede håndværkertyper diskuterer med drengene fra Blågaardsgade.
