En mystisk varevogn uden nummerplader skaber forvirring og uro i et lokalområde.
Det skriver TV Midtvest.
Torsdag valgte Rasmus Viktor Andereassen derfor at følge efter bilen.
Han kunne konstatere, at bilen kørte igennem blandt andet Kragelund og Frederiksdal. Den kørte meget langsomt forbi flere huse, og folkene i bilen kiggede blandt andet ind i carporte.
Til mediet siger han:
»Det virkede lusket. Jeg ville ikke selv være tryg ved det, hvis nogen kom forbi og kiggede ind på mit hus på den måde.«
Han kontaktede personerne i bilen, men de virkede ikke interesserede i at tale med ham.
Rasmus Viktor Andreassen ringede herefter til politiet, der overfor mediet, bekræfter henvendelsen.
Den hvide varevogn er dækket med klistermærker firmaet Brdr. Toft.
Ifølge direktøren fra dette firma blev bilen sogt med henblik på eksport til udlandet.
Men lige nu kører den altså rundt og skaber uro i Danmark.
