Politiet var til stede på Bågø og i Assens Havn i forbindelse med en mystisk politiaktion lørdag aften.

Det bekræfter Fyns Politi overfor B.T.

Men på daværende tidspunkt kunne politiet ikke forklare mere overfor B.T.

»Vi kan bekræfte at vi er ude på øen i en mindre politi forretning,« forklarede vagtchefen fra Fyns Politi, Milan Seyfabad.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Politiet forlod stedet igen lørdag aften. Søndag morgen lyder meldingen fra politiet således:

»Vi var ude for at undersøge en adresse, hvor vi skulle sikre os, at personen havde det godt, og det havde han,« fortæller vagtchef Milan Seyfabad.

Nærmere kan politiet ikke komme ind på omstændighederne, eller hvem der havde kontaktet politiet i forbindelse med sagen.

Politiet havde blandt andet søsat en gummibåd som et led i politiarbejdet.

Vagtchefen understreger, at både beboer i Assens og på Bågø kan være trygge.