OPDATERET: Bevogtede Tivoli: Kampklædte betjente på gaden flere steder i København - derfor rykkede politiet

Søndag eftermiddag har Københavns Politi undersøgt et såkaldt mistænkeligt forhold på Hovedbanegården i København.

Det skriver TV 2.

Et regionaltog fra Kalundborg samt tunnelen omkring samme tog er blevet undersøgt.

Københavns Politi oplyser til BT, at de nu er færdige med undersøgelserne på Hovedbanegården, men at sagen fortsat efterforskes. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvilket mistænkeligt forhold, de har undersøgt.

Mens politiet arbejdede på Københavns Hovedbanegård holdt togene stille, men nu kører de igen, oplyser DSB på Twitter.

Har du foto eller video, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.