Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi var til stede ved Vestsjællandscenteret i Slagelse.
Her har man været til stede i forbindelse med et knivstikkeri.
Den første melding lød dog på, at der ingen oplysninger var om hvorfor, da politiet var på adressen.
Det oplyste politikredsen på Twitter.
Efterfølgende har politiet skrevet på Twitter, at man efterforsker et muligt overfald.
'Vi vil fortsat være tilstede i området i nogen tid, hvor vi efterforsker et muligt overfald. Vi melder ud, når der er nyt i sagen.'
Klokken 20.15 kan politikredsen oplyse til B.T., at der var tale om et knivstikkeri, hvor de har anholdt en person efterfølgende. Han vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i morgen.
»Den forudrettede blev hastet til sygehuset, men meldingen er, at hun er uden for livsfare,« siger vagtchef Stefan Jensen.
Billeder fra stedet viser, at en mand bliver ført væk i en DNA-dragt. Derudover er der også hundepatruljer i området, som leder efter spor til efterforskningen.
Hundepatruljerne har også fundet det formodne gerningsvåben, men vagtchefen ville af hensyn til efterforskningen ikke komme nærmere på våbnet.