Politiet har gennem flere timer været massivt til stede på Borumvej ved Mundelstrup vest for Aarhus.
Her har man arbejdet i et lille skovområde, som politiet anser for at være et gerningssted.
Det oplyser Jesper Jensen, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, til B.T.
»Vi efterforsker en sædelighedssag. Det er en 19-årig kvinde, som har anmeldt, at hun er blevet voldtaget oppe på stedet,« forklarer Jesper Jensen:

»Det er sket lørdag aften, natten til søndag.«
Politiet går nu og forsøger at sikre sig spor.
»Vi leder efter spor og andre ting, der kan understøtte, hvad der er foregået,« forklarer Jesper Jensen.
Gerningsstedet ligger egentlig i Østjyllands Politikreds, men det er altså Sydøstjyllands Politi, der arbejder med sagen.
Del:
