Syd- og Sønderjyllands Politi er i øjeblikket til stede i boligkvarteret Toften i Padborg.

Det oplyser politikredsen til B.T.

Tidligere lød meldingen, at politiet efterforskede en »hændelse,« men nu melder de, at der er tale om et »mistænkeligt dødsfald.«

»Vi efterforsker i øjeblikket et mistænkeligt dødsfald i Padborg-området, anmeldt kl. 13.42, hvor en mand er afgået ved døden,« lyder det fra politikredsen på Twitter.

De pårørende er blevet underrettet.

Derudover er en mand anholdt i sagen.

Politiet er fortsat til stede på gerningsstedet i forbindelse med tekniske undersøgelser og vil være det nogle timer endnu.

Anklagemyndigheden vil senere vurdere, om der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

B.T. følger sagen.