Mystisk politiaktion i Aarhus hjerte: Betjente stod i rundkreds
En mand er blevet anholdt i sagen, som politiet kalder et »mistænkeligt forhold«.

En mand er blevet anholdt i sagen, som politiet kalder et »mistænkeligt forhold«.

Tre politiafspærringer. Flere patruljevogne.
Og fem-seks betjente samlet foran Magasin midt i Aarhus.
Sådan ser det ud torsdag aften ved Immervad, hvor Østjyllands Politi havde afspærret et større område, skriver TV2 Østjylland.
»Der er tre politiafspærringer, som lukker af fra begge sider omkring Magasin og Immervad. Inde i midten holder en af politibilerne, og ved siden af står 5-6 betjente i en rundkreds,« fortæller hun til lokalmediet.
Kort efter klokken 20.30 begyndte politiet dog at fjerne afspærringerne.
Politiet oplyser til lokalmediet, at en mand er blevet anholdt,
»Vi fik en anmeldelse om en borger, der gjorde sig bemærket i bybilledet, som vi rykkede ud til som et mistænkeligt forhold. Han har ikke været til fare for andre borgere, men det har selvfølgelig set voldsomt ud, da vi foretog anholdelsen,« fortæller vagtchef Peter Andersen.
Den anholdte er nu kørt på skadestuen, for at blive tildelt for en mindre skade, som skete i forbindelse med anholdelsen.
Politiet er nu ved at undersøge nærmere, hvad der ligger bag hændelsen.
B.T. følger sagen.