I november har den nordjyske by Hjørring været hærget af en bølge af indbrud, og i den forbindelse har opmærksomme borgere spottet en mistænkelig bil.

Nu efterlyser Nordjyllands Politi flere vidner, som har set køretøjet.

Det oplyser de i en pressemeddelelse, hvor det også oplyses, at bilen – en tysk indregistreret Ford Focus – er i deres varetægt.

Det var fredag den 29. omkring klokken 21.40, at opmærksomme borgere bemærkede bilen køre søgende rundt i Hjørring. Borgerne blev med det samme mistænksomme og kørte derfor efter det tysk indregistrerede køretøj.

Politiet arbejder ud fra den teori, at bilen kan knyttes sammen med indbrud i Hjørring.
Politiet arbejder ud fra den teori, at bilen kan knyttes sammen med indbrud i Hjørring.
Vis mere

Det blev dog ikke nogen lang køretur. Føreren af Ford Focusen kørte nemlig ind på en lukket vej, og da det gik op for ham, at bilen ikke kunne komme videre, forlod to karseklippede mænd bilen og tog flugten til fods.

'Ved vores efterfølgende undersøgelse af personbilen fandt vi indbrudsværktøj og nogle enkelte smykker,' siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Mikkel Brügmann, i pressemeddelelsen.

Nordjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med vidner, der har set den tysk indregistrerede Ford Focus i dagene op til den 29. november.

Politiet efterlyser desuden borgere, der har kendskab til de smykker, som blev fundet i bilen, da de arbejder ud fra den teori, at smykkerne kunne være tyvekoster, der stammer fra et eller flere forskellige indbrud.

Disse to halskæder, et armlænke, to fingerringe og tre øreringe og en 20 kr. ”jubilæumsmønt” indpakket i folie, blev fundet i bilen. 
Disse to halskæder, et armlænke, to fingerringe og tre øreringe og en 20 kr. ”jubilæumsmønt” indpakket i folie, blev fundet i bilen.  Foto: Nordjyllands Politi
Vis mere

Som følge af de mange indbrud, Hjørring har været ramt af i november, opfordrer Nordjyllands Politi borgere til at have fokus på at sikre deres hjem, når de forlader det.

De beder desuden borgere om at kontakte dem på telefon 114, hvis man ligger inde med viden om den tysk indregistrerede Ford Focus, smykkerne eller generelt, hvis man observerer noget mistænkeligt i området.

Det er ikke kun Hjørring, der er for tiden er hærget af indbrudstyve. Faktisk har Nordjyllands Politi haft travlt i hele Vendsyssel.

Alene mellem fredag og søndag var der 17 indbrud i den nordjyske landsdel.