Billeder, som B.T. har modtaget her til aften, viser forskellige mænd, der er blevet anholdt af politiet.

B.T.s udsendte fortæller, at anholdelsen fandt sted på Ingerslevsgade, der ligger i den centrale del af København.

Vagthavende ved Københavns Politi Jesper Frandsen siger til B.T., at der var en særlig grund til anholdelsen.

»Vi så tre personer i et køretøj, som vi holder øje med i en anden sammenhæng,« udtaler han til B.T.

Han tilføjer, at han ikke kan sige, hvorfor politiet holder øje med de tre personer, som de anholdt tidligere på aftenen.

B.T.s udsendte siger, at politiet ransagede bilen, efter de havde anholdt mændene, der blev lagt i håndjern, hvorefter de blev lagt på jorden.

Bilen, som de tre mænd befandt sig i, var svensk.