Fyns Politi er mandag eftermiddag massivt til stede i en skov mellem Svendborg og Kirkeby på Fyn.
Det bekræfter vagtchefen ved Fyns politi overfor TV 2 Fyn.
»Det er i forbindelse med en efterforskning. Der er ikke nogen der er kommet til skade, og der er ingen grund til at være utryg. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket,« siger Henrik Krøjgaard til mediet.
Ifølge mediet har politiet været til stede i flere timer og skulle blandt andet have afspærret en skov.
Desuden viser billeder fra stedet betjente iført DNA-dragter, der bruger både hunde og spader i deres efterforskning.
Del: