Fyns Politi er i øjeblikket talstærkt til stede på en adresse i Odense.

Det er de i forbindelse med en anmeldelse om slagsmål, skriver politikredsen i en myndighedsmeddelelse.

Da ordensmagten kom frem på adressen, kunne man konstatere, at en person er blevet stukket med en kniv, lyder det videre.

Den tilskadekomne er kørt til behandling, mens hændelsen nu efterforskes. Vedkommendes tilstand er ukendt.

Området vil være afspærret, mens politiet arbejde på stedet.

Ifølge TV 2 Fyn er der omkring ti politibiler til stede på adressen.

Vagtchefen oplyser desuden i meddelelsen, at der er tale om en isoleret hændelse.

Opdateres...