Torsdag aften er Københavns Politi gået ombord på et skib ved Oceankaj i Nordhavn i København.

Politi holder informationerne tæt men oplyser til B.T., at man »undersøger et forhold« på skibet.

Politiet er til stede med betjente og teknikere på stedet, fortæller vagtchef Stefan Ladeby.

»Jeg kan bekræfte, at vi er ude på et skib på den pågældende adresse, og jeg kan oplyse, at skibet lagde til kaj i eftermiddags,« siger han.

Han fortæller, at politiet har fået en anmeldelse af skibet. Anmeldelsen kom ind til politiet i dag.

»Inden for de næste timer forventer vi, at vi kan melde ud, hvad forholdet indeholder.«

Billeder fra stedet viser politiet gå ombord på skibet med en form for udstyr i tasker.

Opdatering torsdag den 2. januar klokken 20:16: Politiet bekræfter, at der er fundet en død person på skibet. 

Læs mere om det HER.