Københavns Politi oplyser på Twitter, at de er til stede på Brydes Allé i København efter at have modtaget en anmeldelse om skyderi.

På nuværende tidspunkt har politiet ingen yderligere informationer om det mulige skyderi.

'Efter anmeldelse om skyderi er Københavns Politi til stede på Brydes Alle. Der er pt ingen informationer om forholdet,' skriver politiet på det sociale medie.

Klokken 21.20 oplyser politiet følgende på Twitter:

Københavns Politi er rykket ud efter en melding om skyderi.
Københavns Politi er rykket ud efter en melding om skyderi. Foto: Mikkel Johansen/Byrd
Vis mere

'Der er fortsat politi i området. Der foretages afhøring, undersøgelser og afspærres. Der er ikke konstateret personskade.'

En beboer på Mjøsensgade ved Brydes Allé fortæller til B.T., at han omkring klokken 20.30 hørte 3-5 skud, hvorefter et uvist antal personer løber ned af gaden.

»Jeg ser dem ikke, men jeg hører dem, fordi mit vindue står åbent,« siger beboeren, hvis navn er B.T. bekendt.

Han fortæller endvidere, at politiet kort efter klokken 22.00 stadig arbejder på stedet, og at vejen stadig er spærret af.

Klokken 22.10 oplyser politiet på Twitter, at der fortsat ingen meldinger er om tilskadekomne.

Sent tirsdag aften har det ikke været muligt for B.T. at få en kommentar fra politiet.

B.T. følger sagen.

Ved du noget? Så tip os på 1929@bt.dk