Muhammed-tegner Kurt Westergaard, er bekymret med tanken om, at det måske er derfor bombemanden Lors Doukaiev tog til Danmark for at lave en sprængning. Tidligere i dag kunne B.T. og Berlingske Tidende nemlig afslører, at den varetægtsfængslede tjetjener siden 2005 har været rasende over Muhammed-tegningerne.

- Jeg føler mig helt tryg, fordi PET beskytter mig yderst professionelt. Men jeg kan godt blive nervøs på alles vegne over, at det er lykkeds ham at komme til Danmark og være i besiddelse af sprængstof. Men der er så emget sikkerhed ommkirng mig, at det aldrig vil lykkedes at sende en brevbombe eller sådan noget, siger Kurt Westergaard til B.T.

Men hvordan har du det med, at han måske er rejst til Danmark for at begå terror, fordi han er rasende over din tegning?

- Jamen, det er rædselsfuldt. De felste andre dnaskere har jo ikke samme beskyttelse som jeg har og derfor vil det være frygteligt, hvis han slog nogen ihjel. Men jeg stoler meget på PET. 

Ville du føle et ansvar, hvis han havde dræbt nogen ved sprængningen på hotellet og motivet var had til din tegning?

- Ja, så vil jeg nok lave et resoignement. Men jeg tror bare, at noget andet havde vækket islamisternes vrede, hvis ikke Jyllands-Posten havde bragt tegningerne. Der er kultursammenstød, som var brudt ud uanset hvad, tror jeg. 

Belgisk Politi har tidligere i dag bekræftet, at de betraget sagen som en terror-sag. Hverken PET eller Københavns Politi vil kommentere på sagen.