Der er torsdag eftermiddag motorvejskaos flere steder i landet.

Blandt andet i Roskilde, hvor et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Roskilde spærrer vejen i vestgående retning.

»Vejen er helt spærret. Andet kan jeg ikke sige lige nu,« sagde vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi tidligere på eftermiddagen til til B.T.

Kort før 17.30 oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, at Holbækmotorvejen er åbnet for trafik igen.

Også Holstebro Motorvej har været totalt spærret i nordlig retning mod Holstebro mellem afkørsel 19 Aulum og afkørsel 20 Tvis. Det skyldtes, at en større BMS-kran er væltet.

Kort før klokken 17 oplyser Midt- og Vestjyllands Politi dog på Twitter, at de åbner for nødsporet i sydgående retning, så uheldsstedet kan passeres med lav hastighed.

Derudover kan den gamle hovedvej øst for motorvejen med fordel kan benyttes i begge retninger, indtil motorvejen bliver ryddet.

De oplyser desuden, at tidshorisonten for oprydningen er lang.

Kort før klokken 17 oplyste Sydøstjyllands Politi, at også Østjyske Motorvej blev spærret mellem afkørsel 51 og 52.

Det skete i forbindelse med efterforskningen af et stenkast fra en motorvejsbro, som skete cirka klokken 14.40.

Vejen er dog siden blevet genåbnet for trafik i begge retninger.

Opdateres...