Som følge af en væltet lastbil vil dele af den Midtjyske Motorvej i retning mod Herning være spærret resten af af eftermiddagen.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

'Rute 18 Midtjyske Motorvej i retning fra Vejle mod Herning mellem <13> Arnborg og motorvejskryds Herning Syd er spærret pga. væltet lastbil. Politi og redningsmandskab er på vej. Vi forventer at motorvejen genåbnes ved 16 tiden,' lød det i første omgang, men tidspunktet er senere blevet ændret til klokken 18.00 og igen til kl. 20.00.

Det venstre spor blev kortvarigt åbnet umiddelbart efter ulykken, men det er nu spærret igen.

Ifølge Vejdirektoratet skal man forvente længere rejsetid resten af eftermiddagen.

Det vides ikke, om nogen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet.