Der er søndag aften sket et færdselsuheld mellem to personbiler på E20 motorvejen kort før afkørsel Årup i den østlige retning. 

Politi og ambulancer er fremme ved stedet, hvorfor der er kortvarigt spærret som følge af uheldet. 

Det oplyser Fyns Politi. 

Der er ingen meldinger om personskader. Der er dog meget vand på kørebanen, oplyser politikredsen. 

I forbindelse med uheldet har Fyns Politi bemærket, at mange bilister ikke har tændt for deres baglygter. 

»Så kontroller dine baglygter på bilen. Det er ikke alle, der tændes automatisk, selvom det regner,« lyder det. 

Opdateres …