Det ene spor ved motorvej E45 er nu åbent, efter motorvejen har været helt spærret på grund af et uheld.

Spærringen var ved den Sønderjyske motorvej mellem 65b Vonsild og 65a Kolding, hvor det ene spor nu er åbent.

Politi og beredskab er stadig på stedet og arbejder med at flytte køretøjer, der var involveret i ulykken.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til B.T.

»Vi ved endnu ikke noget om årsagen til uheldet, og hvornår motorvejen bliver helt åbnet op igen,« siger vagtchef Halfdan Kramer.

Uheldet skete, da en lastbil klokken 12.37 kørte op i en personbil, hvori personen efterfølgende sad fastklemt.

Personens tilstand er endnu ukendt, men vedkommende var vedbevidsthed efter ulykken. Personen blev skåret fri og er fragtet til et sygehus.

Politiet har ingen andre meldinger om tilskadekomne på stedet.

Politiet opfordrer bilister i området til at køre forsigtigt og vise hensyn.

B.T. følger sagen.