En 38-årig mand har mistet livet i en alvorlig færdselsulykke ved den vestjyske by Ørnhøj nordøst for Ringkøbing tirsdag eftermiddag.

Det oplyser Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til B.T.

Manden kørte på en motorcykel på Hovedvej 11 i sydlig retning, da ulykken indtraf.

En bilist var kommet kørende i nordgående retning og ville svinge til venstre mod Ørnhøj. Her kørte motorcyklisten frontalt ind i bilen.

Bilisten er uskadt efter ulykken.

De pårørende til motorcyklisten er underrettet, oplyser politiet.

Politiet regulerer fortsat ved ulykkesstedet. Arbejdet derude vil fortsætte omkring tre kvarter endnu.

Opdateres..