Torsdag morgen kolliderede en motorcykel med en bil. Motorcyklisten døde senere af sine kvæstelser.

Roskilde. En 40-årig mandlig motorcyklist mistede torsdag eftermiddag livet i en trafikulykke ved Solrød syd for Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

De pårørende er blevet underrettet.

Ulykken skete klokken 07.36 torsdag morgen i krydset Åmarken og Yderholmvej. En bilist kørte mod øst ad Yderholmvej, hvor han ville svinge til venstre.

En motorcykel kørte ad Åmarken mod vest og skulle lige ud i krydset mod Lille-Skensved. Motorcyklisten ramte bilen og væltede af motorcyklen.

Han blev herefter fløjet til Rigshospitalet, men klokken 13.28 konstaterede lægerne, at hans liv ikke stod til at redde.

/ritzau/