Og offeret svarede ...

I går fik Jes Busk stjålet sin motorcykel, mens han lå og tog sig en lur i sin lejlighed. I dag kan han glæde sig over, at motorcyklen er fundet og tilbage foran lejligheden i Aarhus. Det skriver TV2 Østjylland.

Jes Busks sorte Yamaha blev fundet på Hallsti i Aarhus, hvor politiet også havde fanget den ene af de to gerningsmænd, der dagen før var stukket af med motorcyklen.

Ifølge TV2 Østjylland fik Jes Busk en undskyldning på stedet af den unge mand, som sagde, at han var blevet presset til tyveriet.

Instagram-pix

Og for at det ikke skal være løgn, kunne Jes Busk senere konstatere, at den brødbetyngede tyv havde anmodet om hans venskab på Facebook.

En anmodning Jes Busk accepterede.