Forsvaret har lørdag formiddag assisteret i en hændelse syd for Als, hvor en motorbåd er sunket.

Det oplyser Forsvaret til B.T.

»En person er i sin motorbåd, og finder pludselig ud af, han er ved at synke,« fortæller Christer Haven, der er presserådgiver ved forsvarskommandoen.

»Manden melder nød ind via et skib, der er i området, hvorfra vi får besked.«

Forsvaret sender herfra en helikopter, der assisterede med at redde manden op.

Ifølge forsvarskommandoen er manden okay.

Hvad årsagen har været til at båden sank, vides ikke.