De færreste af os kan huske, hvad vi lavede den 15. juni i 2016, men det er netop tilfældet for Morten Larsen. Han husker hvert et sekund.
Sent om aftenen forlod han kæresten og sine to sovende børn i sit hjem i nordjyske Bindslev for at gå en tur med familiens hund, men da han kort tid efter kom hjem, havde kæresten skåret halsen over på deres 9-årige datter Bell.
Den 28-årige kvinde, der var psykisk syg i gerningsøjeblikket, fik en anbringelsesdom på et psykiatrisk hospital i februar 2017. Men allerede få måneder efter fik Morten Larsen et stort chok.
En dag i maj tog Morten Larsens faster en tur ned til Bindslev Kirke i Nordjylland, hvor 9-årige Bell ligger begravet.
Og her mødte hun en, hun ikke havde forventet at se netop dér.
Ledsaget af to medarbejdere fra det psykiatriske hospital stod Morten Larsens ekskæreste pludselig ved gravstedet.
Ekskæresten stod foran den kvinde, der stadig havde svært ved at bearbejde tabet af sin niece.
Fasteren stod foran den kvinde, der havde ført kniven og taget livet af den 9-årige pige.
»Og det kunne lige så godt have været mig,« siger Morten Larsen, når han fortæller om fasterens oplevelser, der i øvrigt betød, at hun fik det endnu hårdere med tabet af Bell.
Og i dag er det 'endnu værre'. Den 28-årige kvinde har nu fået bevilget uledsaget udgang, hvilket altså betyder, at hun kan færdes frit rundt omkring i den by, hvor hun før dommen levede som en lille kernefamilie med Morten Larsen og deres to børn.
Men han forstår ikke, hvorfor hans ekskæreste kan stå ved datterens gravsted 11 måneder efter, at hun havde taget livet af hende.
Og Morten Larsen er ikke den eneste.
B.T. bragte tirsdag alenefarens tragiske fortælling, og et stort antal af reaktionerne i artiklens kommentarspor på Facebook handler netop om, hvordan det kan lade sig gøre, at den 28-årige kan gå frit rundt så kort tid efter, at hun havde dræbt parrets datter.
Men hvordan kan det så egentligt lade sig gøre?
Det handler om flere ting. Først og fremmest er der ingen regler, der foreskriver, at en anbringelsesdømt person først kan komme på udgang efter en bestemt periode.
»Det er en vurdering af den psykiske tilstand,« fortæller Trine Arngrim, der er ledende overlæge på Afdeling for Retspsykiatri på Aarhus Universitetshospital, og fortsætter:
»Når folk får en dom til anbringelse, så er det fordi, de er omfattet af straffelovens paragraf 16, del 1. De er altså ‘utilregnelige på grund af sindsygdom eller en tilstand, der kan ligestilles hermed’. Derfor har de typisk været under behandling fra anholdelse til dommen, så de er ofte i en helt anden tilstand end den dag, de lavede kriminaliteten.«
Når anbringelsestedet så vurderer, at patienten er bevidst og selvreflekterende over sin sygdom, handlinger og behovet for medicin, kan de bevilge såkaldt ledsaget udgang med personale på hospitalsområdet.
»Og hvis alt så går godt, så kan man tage på ledsaget udgang længere væk. Eksempelvis på en kirkegård,« fortæller Trine Arngrim, der ikke forholder sig konkret til Mortens sag.
Herefter kan patienten i sidste instans få lov at komme på uledsaget udgang, som det altså er tilfældet med Mortens Larsens ekskæreste.
Men er man som pårørende nervøs for sin sikkerhed, kan man altid tage fat i anbringelsesstedet.
»Man kan godt lave en aftale som pårørende og sige: ‘Du har gjort det her, og vi er bange for dig, så kan vi ikke aftale, at du ikke kommer herhen?’. Det kan man aftale sammen med retspsykiatrien og patienten,« siger Trine Arngrim.
Det undrer Morten Larsen. Meget endda.
Han har af forskellige omgange søgt om et polititilhold mod sin ekskæreste, hvilket har været forgæves.
Derfor har han netop kontaktet Psykiatrien i Region Nordjylland for at søge om, at ekskæresten kunne blive overflyttet til eksempelvis Region Midtjylland, så hun ikke bare sådan uden lige kunne tage på udgang op til ham og sønnen Marco i Bindslev.
Det frygter han nemlig.
»Jeg tænker på, hvad hun kan finde på? Når hun har gjort det, hun har gjort, så kan hun gøre det igen,« siger Morten.
Men nej. Det kunne ikke komme på tale med en overflytning.
»Og så er det da underligt, at de ikke har nævnt muligheden for, at jeg kan tale med min ekskæreste og retspsykiatrien om, at vi kan aftale, at hun ikke må nærme sig området omkring Bindslev, hvis det altså er muligt. Det har de slet ikke nævnt,« fortæller Morten.
Psykiatrien i Region Nordjylland har ikke vendt tilbage på flere henvendelser fra B.T.
