I de sidste to uger har en forsvundet otte-årig dreng fyldt i de spanske medier, men nu har sagen fået en tragisk afslutning.

Søndag blev liget af Gabriel Cruz fundet efter, at han har været forsvundet i 12 dage. Han blev fundet i bagagerummet af sin stedmors bil i en sydspansk by i provinsen Almería.

Den 43-årige stedmor, Ana Julia Quezada, er lige nu mistænkt for mordet. Hun har været under politiets overvågning, siden Gagriel Cruz forsvandt. Det skriver den spanske avis El País.

Efter obduktionen af drengens lig står det klart, at Gabriel Cruz blev kvalt den 27. februar - samme dag, som han forsvandt.

Angel Cruz, der er far til den forsvundne dreng ses her sammen med sin kæreste Ana Julia Quezada på den anden dag af eftersøgningen.  
Angel Cruz, der er far til den forsvundne dreng ses her sammen med sin kæreste Ana Julia Quezada på den anden dag af eftersøgningen.   Foto: Carlos Barba
Vis mere

I de snart to uger, der ledte op til fundet af drengens lig, har hundredevis af politibetjente og frivillige organiseret en eftersøgning i nationalparken Cabo de Gata, som er et område, Gabriel Cruz efter sigende skulle have brugt meget tid i. Men der var intet spor af drengen.

Eftersøgningen endte dog brat, da politiet stoppede Julia Quezada bil i byen La Puebla de Vícar, cirka 43 kilometer fra hvor Gabriel Crus forsvandt. Politet havde set hende løfte drenges lig op fra en brønd og ind i bilens bagagerum, inden hun tog afsted i bilen.

Et vidne filmede, da politet opdagede liget, mens stedmoren råbte:

»Det var ikke mig. Jeg hentede bilen i morges.«

I løbet af de 12 dage, hvor hundredevis mødte frem for at deltage i efterforskningen af Gabriel Cruz, har stedmoren flere gange stået frem i medierne ved siden af Ángel Cruz, drengens far, mens hun har opfordret folk til at hjælpe dem med at finde deres lille dreng.

»Lige den dag sagde vi til Gabriel over morgenmaden, at hvis han så en fremmede, skulle han løbe, og se nu, hvad der er skete, lige på den dag,« sagde stedmor Julia Quezada til nyhederne, mens hun stod side om side med sin kæreste og far til drengen.

I videoen her ses Julia Quezada, der er mistænkt for mordet på Gabriel Cruz sammen med sin kæreste og far til den afdøde dreng. Man se hende grådkvalt kramme faren, deltage i eftersøgningen og endda også øjeblikket, hvor hun bliver anholdt for mordet på sin egen stedsøn.

Motivet for mordet er ikke klart, men lige nu er der tale om, at Julia Quezada også kan have noget at gøre med mordet på sin egen datter for 22 år siden. I første omgang blev hendes fire-årige datters død erklæret ved et uheld, men nu overvejer politiet, om hun kan have noget med dødsfaldet at gøre.

Foto fra en af forsamlingerne hvor forældrene, Angel Cruz og Patricia Ramirez, beder om at få hjælp til at få deres søn tilbage.  
Foto fra en af forsamlingerne hvor forældrene, Angel Cruz og Patricia Ramirez, beder om at få hjælp til at få deres søn tilbage.   Foto: CARLOS BARBA
Vis mere

Seneste nyt i sagen om Gabriel Cruz' mord er, at man mandag eftermiddag har ført den mistænkte Julia Quezada tilbage til familiens hus, hvor hun gemte liget. Her skal hun lave sin rekonstruktion af hændelserne som en del af retssagen.