»Jeg savner hende så meget. Det gør så ondt.«
Det fortæller en 45-årig kvinde fra vidneskranken torsdag i Retten i Glostrup. Få sekunder senere bryder hun sammen. Kvinden, der er mødt op i retten med mørkt, krøllet hår og en pæn makeup, sidder tiltalt for i årevis at have udsat sin datter for både fysisk og psykisk vold.
Selv nægter hun sig skyldig i alle anklager.
»Jeg har aldrig slået min datter. Min datter lyver. 100 procent. Hun lyver alt for meget,« forklarer kvinden og ryster på hovedet.
»Når hun er sur på mig, så siger hun bare til andre, at jeg slår hende.«
Moren fortæller blandt andet om en episode, hvor hendes datter havde ringet til BørneTelefonen. Her skulle datteren ifølge kvinden have sagt, at hun havde gjort det »for sjov.«
Moren lægger under sin forklaring ikke skjul på, at hun elsker sin datter højt. Og det var ifølge hende selv da også ud af kærlighed, at der ofte kunne opstå konflikter i hjemmet:
»Min datter har sukkersyge – og hun havde svært ved at acceptere sin sygdom. Alle vores konflikter handlede om sukkersyge. Det var rigtig hårdt,« forklarer moren, mens hendes makeup endnu engang blander sig med tårer.
Hver eneste dag var den tiltalte meget bekymret for sin datter, fordi hun ofte kunne finde på at spise slik eller drikke sodavand, forklarer hun.
»Jeg sagde, hun skulle have sund mad. Det ville hun ikke have. Hun siger, det er vold og mishandling, men hun ved ikke, hvad hun siger. Hun ville bare ikke have, at vi kontrollerede hendes sukkersyge.«
»En gang har jeg skubbet hende lidt, fordi hun kom hen mod en kage, hvor der kunne komme hendes hår ned i. Men det, mener jeg, ikke er vold. Jeg har ikke slået hende,« understreger kvinden.
I anklageskriftet mod den 45-årige kvinde fremgår det, at hun både med knyttet og flad hånd skulle have slået sin datter på kroppen og i ansigtet. Andre gange skulle hun have slået hende med sandaler og nevet hende.
Udover den fysiske vold skulle moren også have kaldt sin datter ord som 'luder' og 'djævel', ligesom hun skulle have kontrolleret hendes liv.
Blandt andet skulle moren have nægtet datteren at se sine drengevenner, ligesom hun kun i sjældne tilfælde lod pigen forlade hjemmet.
»Hun har været hjemme hos sine venner nogle gange, men hver gang tog hun ikke sin insulin. Det var lige så snart, jeg ikke var der, at der ikke blev gjort de ting. Jeg ville have, hun skulle blive hjemme for at passe på hende,« sukker moren.
»Hun er min lille pige. Jeg elsker hende så højt.«
Moren og datteren har ikke set hinanden i to år. I 2021 pakkede datteren sine ting, hvor hun først flyttede hjem til sin søster og senere på en kostskole.
Der forventes at falde dom i sagen fredag.
Lyt til B.T.s krimi-podcast 'På Fersk Gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast:
