B.T. i Marokko: »Som mor har jeg rigtig ondt af det danske folk og dem, der har mistet. Jeg håber, Gud vil tilgive.«

Sådan lyder det til B.T.s udsendte fra en dybt fortvivlet og grædende Aziza Ben Mbark.

Hun er mor til den hovedmistænkte ekstremist og formodede dobbeltmorder og hjernen bag de bestialske knivdrab på samt terroranslag mod 24-årige danske Louisa Vesterager Jespersen fra Grindsted og hendes 28-årige norske veninde og rejsefælle Maren Ueland.

De to unge skandinaviske kvinder blev i terrorens og Islamisk Stats navn dræbt på frygteligste vis mandag i sidste uge i deres telt, som de nogle døgn forinden havde slået op på et plateau i 2.200 meters højde på Nordafrikas højeste bjerg, Toubkal i Marokko, under dét, der skulle have været deres livs trekking-eventyr.

Men som på allermest tragiske vis endte som det værste mareridt.

B.T. har fundet den hovedmistænkte og formodede dobbeltmorder Abdessamad Ejjouds hjem og nærmeste familie. De bor alle i samme hus.

Rida Chbouh, som er kommunikationsansvarlig i Marokkos føderale politis hovedkvarter i hovedstaden Rabat, bekræfter over for B.T., at det er familien til den formodede hovedmand og terrormistænkte.

Den 24-årige håndværker og altmuligmand Abdessamad Ejjoud, hans kone og fireårige datter og hele hans øvrige familie bor under samme tag i Harbil, der er en del af udflytterlandsbyen Tamensourt, cirka 25 minutters kørsel nordvest for centrum af storbyen Marrakech.

»Jeg håber, Gud vil tilgive.«
»Jeg håber, Gud vil tilgive.«
Vis mere

Det er en stærkt fortvivlet Aziza Ben Mbark og bror Rachid Ejjoud, der også bor under samme tag med sin kone, som B.T. møder i Harbil, hvor virvaret af kringlede og navnløse veje, gader, passager og gyder gennem årene ligesom bare er opstået af støvet i takt med, at slidte sko, dæk, hjul, æsler og kærrer har stampet jorden nedenunder hård som granit.

»Jeg er hans mor, og jeg vil kun sige sandheden. Min søn har altid behandlet alle mennesker godt. Altid. Der har ikke været tegn på noget som helst. Han har aldrig blandet sig i, hvad andre folk gør, eller noget. Han har altid boet sammen med mig og har altid været en rigtig god søn. Spørg alle naboerne - spørg hende derovre,« siger Aziza Ben Mbark til B.T.s udsendte, mens hun peger tværs over den støvede gade mod en kvinde, som passerer forbi i det samme.

Aziza Ben Mbark står med et stadig mere beklagende og forpint udtryk og kæmper med at holde tårerne tilbage. Hun siger:

»Jeg er i kæmpe chok over det her. Og ekstremt såret. Jeg forstår slet ikke noget af det. Der var jo ikke tegn på noget som helst. Min søn har bare passet sig selv og sin familie. Han var troende og gudfrygtig og tog i moskeen. Det har han gjort gennem de seneste 10 år. Han har altid været en god muslim.«

Den ulykkelige mor til den 24-årige formodede dobbelte drabsmand og terrorist og samtidig også familiefar Abdessamad Ejjoud fortæller, at hendes søn er den, der henter indtægterne til hele husstanden.

»Han har jo sin kone og en datter på fire år. Hans kone er også gravid igen. Han arbejder med tre forskellige slags håndværk. Han er snedker, han er maler, og så er han gibsmager (stukatør, red.). Så han forsørger os alle sammen her i huset. Han har altid været så sød mod mig. Når han kom ind, kyssede han altid mit hoved, og når han gik, kyssede han mit hoved. Hvad Gud giver, det har han givet. Hvad kan jeg sige mere? Det her er, hvad Gud har givet os,« siger hun.

Aziza Ben Mbark fortæller, at hendes søn i sin tid gik ud af skolen allerede efter andet eller tredje klassetrin.

For nu godt to uger siden - samme aften som han pludselig forsvandt fra huset uden varsel - sad han alene og læste på sit værelse.

Aziza Ben Mbark og hendes søn Rachid, bror til den hovedmistænkte ekstremist, har sagt, hvad de kan sige til B.T.s udsendte. Nu kan hun ikke klare mere.
Aziza Ben Mbark og hendes søn Rachid, bror til den hovedmistænkte ekstremist, har sagt, hvad de kan sige til B.T.s udsendte. Nu kan hun ikke klare mere.
Vis mere

»Sidste gang, jeg så min søn, var om torsdagen, før det her (drabene, red.) skete. Jeg sad her ved huset foran min dør. Jeg bliver tit siddende herude foran indtil klokken ni om aftenen. Så gik jeg op på hans værelse. Der var ingen deroppe ud over ham selv. Og der var ingen som helst tegn overhovedet på, at der var noget, der var anderledes, end det plejede at være. Han var helt, som han plejer. Det er altid moderen, der ved, hvordan ens børn er og har det, og om der skulle være noget, der har ændret sig hos dem. Og han var helt normal,« siger hun. Og fortsætter:

»Dagen efter, altså om fredagen, sidder jeg og venter på, at han skal komme ned fra sit værelse. Jeg venter og venter og venter. Klokken bliver 12, men han kommer ikke ned. Jeg tænker, at det er mærkeligt, og til sidst går jeg op på hans værelse. Men der var ingen. Det var tomt,« siger Aziza Ben Mbark med lav stemmeføring.

Mens flere og flere nysgerrige børn, unge og gamle står stadig tættere omkring B.T.s udsendte, bryder Aziza Ben Mbark til sidst sammen i gråd. Det sker, da vi spørger hende, hvad hun føler som mor med det, der er sket, og hvilken straf hun mener, hendes søn skal have eller har fortjent:

»Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne dø, min søn. De her mennesker (Louisa og Maren, red.) er allerede taget derhen, hvor vi alle sammen i sidste ende kommer hen. Hvis de (domstolene i Marokko, red.) vil vise medlidenhed med mig, skal de ikke gøre noget, der får min søn til at forsvinde. Så skal de ikke tage min søn fra mig,« græder hun.

Og antyder dermed sin store frygt for, at retten vil idømme Abdessamad Ejjoud dødsstraf for det frygtelige, han er sigtet for at have gjort.

Mens den 24-årige formodede dobbeltmorder gennem 10 år har levet et liv som rettroende muslim og er kommet meget hyppigt i moskeen, er hans bror Rachid Ejjoud - trods et iøjnefaldende ens ydre de to brødre imellem - nærmest hans diametrale modsætning.

Rachid Ejjoud siger:

»Der var intet som helst dårligt i min bror. Intet overhovedet. Du kan banke på hvilken som helst dør her og spørge hvem som helst, og du vil få samme svar. Han har altid været stille og rolig, har ikke forstyrret andre og bare holdt sig for sig selv,« siger han og giver et eksempel:

»Min bror var religiøs og meget, meget, meget respektfuld. Forestil dig lige en gang: Min bror har aldrig set min kone. Og han bor her oven i købet. Vi lever under samme tag. Men af respekt har han aldrig set min kone. Men mig derimod: Jeg drikker mig fuld, men jeg respekterer dog mig selv. Min bror har prøvet at gøre noget for, at jeg også begyndte at bede og de her ting. Men jeg kunne ikke, for jeg er afhængig. Jeg er alkoholiker,« siger Rachid Ejjoud.
»Min bror var religiøs og meget, meget, meget respektfuld. Forestil dig lige en gang: Min bror har aldrig set min kone. Og han bor her oven i købet. Vi lever under samme tag. Men af respekt har han aldrig set min kone. Men mig derimod: Jeg drikker mig fuld, men jeg respekterer dog mig selv. Min bror har prøvet at gøre noget for, at jeg også begyndte at bede og de her ting. Men jeg kunne ikke, for jeg er afhængig. Jeg er alkoholiker,« siger Rachid Ejjoud.
Vis mere

»Han var religiøs og meget, meget, meget respektfuld. Forestil dig lige en gang: Min bror har aldrig set min kone. Og han bor her ovenikøbet. Vi lever under samme tag. Men af respekt har han aldrig set min kone. Men mig derimod: Jeg drikker mig fuld, men jeg respekterer dog mig selv. Min bror har prøvet at gøre noget for, at jeg også begyndte at bede og de her ting. Men jeg kunne ikke, for jeg er afhængig. Jeg er alkoholiker,« siger han.

Aziza Ben Mbark vil ikke længere have, vi er på stedet. Med afvisende fagter viser hun med al tydelighed, at hun ikke kan holde til mere.

Interviewet, som hele tiden er foregået foran familiens hus, er slut.

Vi forlader Harbil.