Der var ikke andre involveret i sagen fra Vejrumbro, hvor en mor formodes at have dræbt sine to døtre, hvorefter hun formodes at have begået selvmord.

Det viser undersøgelser lavet af politiet på stedet. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag.

- Politiet afventer fortsat svar på de sidste kriminaltekniske og retsmedicinske undersøgelser i forbindelse med dødsfaldene.

- Dog peger alt i politiets efterforskning fortsat på, at kvinden har slået de to børn ihjel for derefter at tage livet af sig selv, lyder det.

Politiet vil ikke oplyse mere om sagen af hensyn til de pårørende.

Kvinden og børnene blev fundet søndag den 22. januar.

/ritzau/