Lyt til artiklen

En mor og hendes 1-årige barn var kortvarigt bevidstløse ved et færdselsuheld ved Pilesvinget og Hareskovvej i Brønshøj i København her til morgen.

Moren kørte bilen med sine børn på 1 og 3 år på bagsædet. Da hun svingede til venstre, blev bilen ramt i højre side af en modkørende bil.

- Kvinden og det mindste barn var kortvarigt bevidstløse. Alle tre er kørt til Rigshospitalet for undersøgelse og ved afgang fra uheldsstedet, var de alle ved bevidsthed, meddeler den centrale vagtleder for Københavns Politi, Erik Gøtje Larsen.