En indkøbstur er blevet ekstra dyr for en 53-årig kvinde og hendes 29-årige datter.

Deres trick blev nemlig afsløret af en butiksdetektiv, der havde holdt øje med dem, mens forsøgte at forlade Bilka i Næstved Storcenter uden at betale for (alle) deres varer.

Ifølge Sn.dk er de nu begge blevet dømt for tyveri. Og de skal begge betale fem dagbøder á 500 kroner.

Det beløb overstiger dermed voldsomt den samlede værdi af de varer, som de ifølge rettens afgørelse havde i deres indkøbsvogn – og som de ikke havde betalt for.

Her var der dagligvarer, skønhedsprodukter og tøj til lige over 2.700 kroner.

Så meget havde de to kvinder under en indkøbstur i oktober sidste år puttet i en indkøbsvogn, men da de ankom til 'scan selv'-kassen registrerede de kun varer for 97 kroner. Efterfølgende brugte de bonen til komme ud af betalingsområdet, hvor butiksdetektiven altså stoppede dem. Ifølge Sn.dk.

I indkøbsvognen befandt sig også et barn.

Den 53-årige kvinde og hendes datter har i hele forløbet erklæret sig uskyldige, men de blev dømt på baggrund af flere vidner og indholdet på overvågningskameraet i Bilka. Det er ikke muligt for dem at anke dommen på grund af bødestørrelsen.