De var ved bevidsthed og ikke umiddelbart i kritisk tilstand.

Sådan lød det i første omgang fra politiet, da en mor og hendes baby fredag formiddag blev ramt af en flyvende tagsten i Roskilde. 

Nu oplyser politiet dog til sn.dk, at det lille barn har pådraget sig »en alvorlig skade.«

Det fremgår ikke nærmere, hvad kvæstelserne går ud på, eller hvad der mere præcist ligger i den formulering. 

Tagstenen faldt ned fra en tredjesals bygning og ramte først moderen på skulderen. Derefter røg den videre ned i babyens lift og ramte den tremåneder gamle baby i hovedet. 

Både mor og barn blev efterfølgende kørt på sygehuset. 

Efter hændelsen blev brandvæsenet tilkaldt for at sikre, at der ikke faldt flere tagsten ned. 

Hør B.T.s krimi-podcast her: