Mor anholdt for medicindrab på handicappet datter

Efter mere end et års efterforskning har politiet sigtet en mor for drab på sin datter.

En 54-årig kvinde er anholdt for et drab begået tilbage i januar 2019 i Allerød i Nordsjælland.

- Forurettede er kvindens multihandicappede datter.

Det fortæller anklager Bente Schnack fra Nordsjællands Politi.

TIP OS: Ved du noget om sagen? Kontakt B.T. på matu@bt.dk.

Drabet skal ifølge sigtelsen være begået ved overmedicinering.

Kvinden bliver onsdag eftermiddag stillet for en dommer ved Retten i Hillerød med krav om varetægtsfængsling.

Nordsjællands Politi kan til B.T. ikke give flere detaljer i sagen.

Politiet kan dermed ikke forklare, hvorfor kvinden først fremstilles i grundlovsforhør et år efter hændelsen.

B.T. følger sagen.....

/ritzau/