Klokken 10.09 tirsdag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra personalet på en psykiatrisk afdeling i Aarhus N.

En person havde medbragt en kniv til en planlagt samtale, lød det i telefonen. 

Det skriver politikredsen på X. 

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvorefter politiet kom i kontakt med manden. De fik ham hurtigt ud af det rum, han befandt sig i, lyder det.

Manden med kniven er blevet sigtet for at have overtrådt knivloven og for trusler på livet, inden han blev overdraget til de psykiatriske myndigheder.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoden.