En medarbejder fra Nordsjællands Politis indbrudssektion fik sig fredag eftermiddag en uventet overraskelse, da han skulle med S-toget. 

Medarbejderen, som faktisk havde fri, spottede nemlig to kendte indbrudstyve i et S-tog, skriver politiet i sin døgnrapport.

Han besluttede sig at forfølge de to indbrudstyve og tilkalde kolleger for assistance,

De to indbrudstyve blev herefter anholdt, og lørdag blev de fremstillet ved grundlovsforhør.

Her erkendte begge, at de havde begået indbrud i Gilleleje to dage tidligere, hvor udbyttet var 20.000 kroner og 700 norske kroner i kontanter.

De blev idømt 30 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.