Modechef dømt for voldtægt
Overgrebet fandt sted i forbindelse med en bytur.

Overgrebet fandt sted i forbindelse med en bytur.

Superdry-medstifteren James Holder er fundet skyldig i at have voldtaget en kvinde efter en bytur.
Det skriver BBC og The Guardian.
Den 54-årige modechef blev dømt ved Retten i Cirencester i England fredag.
Britiske Holder skulle have taget en taxa tilbage til sit palæ i området Cotswolds med en mandlig ven.
Men i stedet steg han ind i offerets taxa og kørte til hendes lejlighed, hvor Holder voldtog hende.
Anklageren i sagen hævdede, at kvinden bad modechefen om at stoppe, men det gjorde han ikke – heller ikke da hun begyndte at græde.
James Holders forklaring gik på, at hun var mere sårbar, fordi hun var beruset.
Modechefen nægtede sig skyldig i anklagerne om voldtægt.