Sidste skoledage, der kører af sporet med krænkende kåringer som 'Årets slut' eller 'Årets babe', såkaldte 'dødslister' og vold, som i den uhyggelige sag fra Strandskolen i Risskov, kan bunde i magtdemonstrationer, der skyldes, at børnene blandt andet holdes i for stram snor i folkeskolen.
Det mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, der har forsket i mobning og skoletrivsel i 20 år og fulgt sagen fra Strandskolen tæt.
»Jeg er overhovedet ikke overrasket over sagen, for det er ikke noget nyt, at sidste skoledag går over gevind, ligesom den gjorde i sommer på Strandskolen i Aarhus,« siger hun og fortsætter:
»Min vurdering er, på baggrund af de overgangsritualer, jeg har fulgt på folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, at de her ritualer kan blive en social 'ophobningsventil', forstået på den måde, at der kan være ting, der helt ubevidst har ophobet sig, som så gør, at man netop tager magten den dag og giver igen på forskellige måder.«
»Det kan være konflikter, der har ligget og ulmet, og som aldrig rigtig er blevet løst,« forklarer hun.
Og dermed bliver episoderne, ligesom med de brutale overfald på de to 8.-klasseelever på Strandskolen sidste år, til magtdemonstrationer. Ligesom de krænkende nomineringer og dødslister også er.
»Der bestemmer man jo lidt rammerne selv, og så er det også den sidste skoledag, så i øvrigt skal de heller ikke komme der mere,« siger hun.
Hun påpeger dog, at det er vigtigt at have for hovedet, at episoderne med vold og grænseoverskridende adfærd sidste skoledag – som der, ifølge hende, har været en stigning af i de seneste otte-ni år – formentlig også stikker dybere endnu.
»Jeg tror, det er vigtigt at prøve at forstå, at der kan være nogle dybere lag på spil,« siger hun.
Hendes tese er, at det blandt andet kan skyldes, at man holder eleverne i strammere tøjler på grundskolerne, end man har gjort tidligere i forhold til præstation, test og så videre, og det kan også være med til at gøre, at der sidste skoledag går hul på den her »ophobningsventil«, som hun kalder den.
Og så kommer den her uhensigtsmæssige opførsel.
»Vi bliver nødt til at finde ud af, om de stigende krav til præstation og så videre giver en form for indeklemthed, som også får betydning for, hvordan man opfører sig, når man får magten sidste skoledag,« siger hun og fortsætter:
»Det handler ikke om, at man ikke skal vurderes og dygtiggøres, men vi skal være mere tolerante på, hvad dygtiggørelse er. Vi har jo i den grad belønnet det selvpræsterende og den meget mundtligt retoriske formåen, og der skal vi ind og være mere fleksible,« siger hun.
Hun er ikke fortaler for, at sidste skoledag skal afskaffes, men hun synes, det er vigtigt, at der generelt kommer mere fokus på, hvordan man kan afholde fejringen, så den bliver sjov for alle.
»Jeg synes, man skal gå sammen med dagens ungdom, så det ikke er os andre, der dikterer, hvordan dagen skal være, og så skal de sætte sig ned og opfinde fejringen anno 2022. Så streger vi ikke fejringen, men giver den en ny start,« siger Helle Rabøl Hansen.
