Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den 36-årige mand, som er sigtet i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn, bliver siddende bag tremmer.

Torsdag skal en dommer egentlig tage stilling til, om varetægtsfængslingen af manden skal forlænges, men allerede inden retsmødet har manden frivilligt accepteret, at fængslingen forlænges.

Det bekræfter efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi Frank Olsen.

»Forsvareren har jo indsigt i efterforskningslederen, og jeg kan ikke udtale mig om, hvad de præcise drøftelser mellem forsvar og den sigtede har været, men de har vel ud fra, hvad de ved, vurderet, at det bedste var at acceptere en forlængelse af fængslingen,« siger han til B.T.

Frank Olsen kan ikke komme nærmere ind på detaljer i efterforskningen, men han forklarer, at de primært har rettet fokus mod denne ene mand.

»Vi har ikke andre i kikkerten på nuværende tidspunkt. Det er den her ene mand, som vi har centreret efterforskningen omkring,« siger han.

5. april frafaldt politiet sigtelsen mod en anden mand, som også var mistænkt for drabet.

Varetægtsfængslingen bliver sandsynligvis forlænget med fire uger.

Mia Skadhauge Stevn forsvandt søndag 6. februar, da hun var på vej hjem fra en bytur. Hun blev senere fundet dræbt i Dronninglund Storskov. (Foto: Handout/ Nordjyllands Politi/Scanpix 2022)
Mia Skadhauge Stevn forsvandt søndag 6. februar, da hun var på vej hjem fra en bytur. Hun blev senere fundet dræbt i Dronninglund Storskov. (Foto: Handout/ Nordjyllands Politi/Scanpix 2022) Foto: Handout/ Nordjyllands Politi
Vis mere

Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur tidligt søndag morgen 6. februar,

Hun havde været ude at feste i Jomfru Ane Gade og videoovervågning viser, at hun klokken 6.09 steg ind i en mørk bil på Vesterbro.

Sent torsdag 10. februar finder politiet dele af et lig i Dronninglund Storskov.

Samme dag bliver en mand varetægtsfængslet – og det er han stadig.

Andre læser også