Vestegnens Politi har tirsdag anholdt en kvinde i 30'erne, der er mistænkt for medvirken til drab.

Over for Ritzau bekræfter politiet, at kvinden er sigtet for medvirket til et drab, der fandt sted i Søborg i starten af maj.

Ifølge mediet oplyser politiet ikke, at der er tale om en specifik drabssag fra Novembervej i Søborg, hvor en 35-årig mand blev dræbt i sin personbil foran en 12-årig pige.

Dog tyder Ritzaus øvrige oplysninger på, at der er tale om netop den sag, der fandt sted 2. maj.

Manden afgik ved døden to dage efter skyderiet.

Politiet har tidligere oplyst, at den 35-årige mand er bror til en mand med tilknytning til bandemiljøet.

Efter skyderiet er fire personer - foruden kvinden i 30'erne - blevet anholdt og varetægtsfængslet.

Vestegnens Politi skriver i et opslag på X, at kvinden onsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge politiet vil anklagemyndigheden kræve lukkede døre under grundlovsforhøret.