Fyns Politi har torsdag eftermiddag anholdt og sigtet en 19-årig mand i sagen om utryghedsskabende adfærd ved en skole på Niels Bohrs Allé i Odense tidligere på dagen.

Manden er blevet afhørt og er sigtet for trusler.

Han forbliver i politiets varetægt natten over, mens der fredag skal foretages en juridisk vurdering af, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ifølge flere vidner fra stedet, skulle manden have rent rundt med en kniv. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.46. 

Fyns Politi skriver videre, at de formoder, at der er tale om en isoleret hændelse, og at der ikke umiddelbart er nogen grund til utryghed.