Politiet har valgt at lukke Køge Station syd for København, efter der blev fundet en »mistænkelig genstand« i form af en stålkuffert ved 16-tiden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ifølge eb.dk.

Et større område omkring stationen er nu afspærret.

- Vi har bombehunde på stedet. Når de er færdige, så tager vi stilling til om EOD (forsvarets ammunitionsryddere, red.) skal tilkaldes, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til eb.dk.

Hvis hundene finder kufferten mistænkelig, bliver »rullemarie« kørt i stilling.

BNB