Lyt til artiklen

Rektor på Sorø Akademi Kristian Jacobsen er kommet i problemer, efter Undervisningsministeriet har modtaget en klage over hans ageren i en voldtægtssag.

Voldtægtssagen blev først beskrevet i B.T., hvor rektoren fortalte, at han anmeldte sagen, så snart han indså dens alvor.

Men i en klage over rektoren, som først blev beskrevet i Ekstra Bladet, og som B.T. også har aktindsigt i, lyder det, at han ventede hele to måneder med at anmelde sagen.

I et skriftligt svar til B.T. fortæller ministeriet, at de for nuværende ikke kan udtale sig konkret om sagen.

»Ministeriet tager sagen alvorligt og behandler den som en personalesag. Af samme grund kan ministeriet ikke kommentere sagen eller oplyse, hvornår den forventes færdigbehandlet.«

Da B.T. som de første omtalte sagen, var beskeden helt klar: Kristian Jacobsen anmeldte sagen, så snart han vidste, hvor alvorlig den var, altså 29. november 2021.

Men det hænger ikke sammen med sagens dokumenter.

Allerede 30. september er rektor bevidst om, at det ifølge pigen drejede sig om en voldtægt. Det fremgår af et brev til den anklagede elev fra rektor, hvor eleven blev bortvist.

Først 29. november 2021, hele to måneder efter, valgte rektoren at politianmelde sagen, da et mæglingsforløb mellem de to elever, igangsat af rektoren, brød sammen.

Det er i strid med loven. Det fremgår af servicelovens paragraf 153, som beskriver offentlige ansattes underretningspligt.

Over for B.T. fastholder rektor Kristian Jacobsen, at han anmeldte sagen, så snart han var overbevist om, at der måske var foregået et overgreb.

Underretningspligten er skærpet i sagen, da pigen på det pågældende tidspunkt var 17 år og altså ikke myndig.

Det fremgår af Vejledning om Underretningspligten, der er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet.

Overtræder en lærer eller skoleleder underretningspligten, kan han eller hun blive dømt efter servicelovens § 157 om offentligt ansattes særlige pligter, og straffen kan være bøde eller fængsel.