De senere år er der rejst flere sigtelser mod unge mellem 15 og 18 år efter knivloven.

- Det er på alle leder og kanter dybt, dybt tragisk. Og jeg må være ærlig og sige, at jeg er virkelig forfærdet over det.

Sådan lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), efter at en 15-årig dreng søndag døde efter et knivoverfald ved stationen i Grenaa.

En 15-årig dreng er sigtet for at have knivdræbt den jævnaldrende dreng og stukket ud med sin kniv efter en anden dreng.

Mandag blev den formodede gerningsmand i Retten i Randers varetægtsfængslet i tre uger i surrogat på en ungdomsinstitution.

Mandag blev en anden 15-årig dreng fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

Han erkendte at have stået bag to knivstikkerier - et i oktober og et ved Frederiksberg Centeret søndag.

Drengen blev ligeledes varetægtsfængslet i surrogat i to uger.

Antallet af unge, der sigtes for at overtræde knivloven, har siden 2018 været markant stigende.

Tal fra Justitsministeriet viser, at der i 2018 var 306 sigtelser mod unge mellem 15 og 18 for ulovligt at bære kniv på et offentligt sted.

I 2022 var der til sammenligning 589 unge i samme aldersgruppe, der blev sigtet for at overtræde knivloven.

I første halvår af 2023 er tallet 303 sigtelser, så hvis stigningen fortsætter i samme takt, er der udsigt til rekordmange sigtelser.

Det kalder på politisk handling, mener justitsministeren.

Et politisk flertal på Christiansborg har i den seneste bandepakke således aftalt at skærpe straffen for ulovlig besiddelse af kniv.

- I førstegangstilfælde vil man blive straffet med en bøde på 10.000 kroner, når der ikke foreligger skærpende omstændigheder, siger Hummelgaard (S).

En skærpende omstændighed skal være, at personen bærer kniven på for eksempel en ungdomsskole, uddannelsesinstitution, ungdomsklub eller i offentlig transport.

- Hvis den skærpende omstændighed er til stede, vil førstegangstilfælde som udgangspunkt blive straffet med 14 dages fængsel. Andengangstilfælde straffes med 30 dages fængsel.

/ritzau/